
Det konkave gavlparti mod vest knytter sig i lighed med østgavlen til en rund solterrasse. De to trekantede glaspartiet er begge afskærmet mod solen af oplukkelige træjalousier.

Et tværgående hovedrum med glastag kulminerer på midten med en udsigtsbalkon i 1.sals højde. En trætrappe langs betonvæggen fører fra øst op til opholdsbalkonen, hvorfra der om dagen er udsigt over omgivelserne - og om natten til stjernerne.

Fritidshuset høje opholds- og spiserum domineres af en pladsstøbt betonvæg i to etager opført som passiv solfanger under et gennemgående glastag.

Fra gavlene kan huset opleves som som et telt eller en slags pyramide med hældende facader. Øverst krones bygningen af et glasparti forsynet med oplukkelige trekantgavle til udluftning.

Aftenstemning under de finerede vægge i den vestorienterede opholdsstue.

Formiddagsstemning i modlys med trappen der fører op til opholdsbalkonen. Den pladsstøbte betonvæg fremstår ubehandlet med alle sine forskallingsspor.

Med sin orientering strengt efter verdenhjørnerne lader Himmelhuset hånt om parcellernes og adgangsvejenes retning. Forholdet fremgår af dette luftfoto af husets skulpturelle bygningsform og gennemgående glastag.

Husets specielle planløsning kan karakteriseres som en blanding mellem en skibsform og et hajæg. Mod nord(opad) adskiller baderummmet de to værelser og mod syd deler indgangspartiet og balkonen stuen fra køkken/spiseafdelingen.














Beskrivelse:
Den affasede korpus såvel som den sorte farve får huset til at fremtræde mindre påtrængende trods husets størrelse. Endelig tilsigter den aerodynamiske form at mindske vindkølingen.
Adgang sker midt på sydfacaden som fremtræder særdeles tilknappet - bortset fra to mindre vinduespartier og det overdækkede indgangsparti.