
Med sin tilspidsede hovedform og runde vinduer er der noget umiskendelig skibsagtigt over bebyggelsens to sydgavle.

Under den vestlige sydgavl gemmer sig en butik i en udskæring der kan minde om vand der kløves af en skibsstævn.

Bebyggelsens vestlige fløj domineres mod gaden af udpræget funktionalistiske karnapper hvorimod tagformen på hovedhuset er afvalmet som regionalt byggeri.

Karnapperne er afsluttet af en tagudkragning mod syd mens opgangen og den bagvedliggende trappe er markeret med runde vinduer.

Hoveddøre til opgange er formet venligt beskyttende med vægflange og kobberinddækket udhæng, ligesom der er kælet for dørbladets skråtstillede plankebeklædning.

De to parallelle boligstokke afsluttes mod syd af afrundede former, den fjerneste med mere maritimt udseende end den nærmeste.

Den østlige boligstok set fra Byledsgade fortandes for at tilpasse sig gadeforløbet.

Mod nord løber den østlige boligstok sammen med en nordlig fløj i to sadeltagsgavle. Hafniahusbebyggelsen repræsenterer med sin opriginale formgivning og gode detaljer periodens ypperste arkitektur.


























Beskrivelse:
Hafniahus ligger i udkanten af Rønnes historiske bykerne og adskil-ler sig ved sin størrelse, ekspressive form og komposition som åben karré fra de omkringliggende lave huse. Bebyggelsen er på tre etager samt kælder og udnyttet tagetage, den fremstår i blank mur af gule mursten i krydsforbandt og har sadeltag i røde teglsten; i længens nordgavl med halvvalm. I tagfladerne findes både oprindelige, rundbuede kviste, ovenlys til atelierlejligheder, jerntagvinduer og nyere ovenlysvinduer. Mod syd er facaderne udformet som to spidse, opadstræbende gavle.
Boligbebyggelsen er formet i tegl efter den funktionelle tradition og tilført et stænk af noget maritimt med de tilspidsede, stævnlignende sydgavle.