Beskrivelse:
Frederiksbroen i Hillerød er i 2025 Danmarks længste kombinerede cykel- og gangbro i stål. Den ligger ved et helt nyt byudviklingsområde, af samme navn ud til Herredsvejen. Den 300 meter lange bro snor sig 360 grader rundt og op og ender i passagen over vejen. Broen er opført i hvidmalet stål, som er med til at give den et elegante og slankt udtryk.
Langs broen, og med udsigt til den nye bebyggelse ved Herredsvejen, ligger der opholdsarealer, der terrasserende følger broens stigning. Opholdsarealernes flader er lukket af lodrette lameller udført i Thermo Fyr, håndlister i Mahogni og gulvbelægning i planker af Garapa – en eksotisk træsort. Fælles for de tre træsorter er at de patinerer til et karakterfuldt, sølvfarvet skær.
Der er anlagt små haver med hjemmehørende vækster centralt i små plateauer, der skalerer uderummene ned, og giver siddepladser til forbipasserende. Opholdsarealerne trapper ned i en række spejlvandsbassiner, der flyder over i en langstrakt sø, der skaber attraktionsværdi og et centralt mødested for børn og voksne. Søen fortsætter som en langstrakt kanal, der med tiden, når den bliver udbygget og forlænget, kan bruges til kajaksport.
Kilde: Holscher Nordberg