
























Beskrivelse:
Jernbetonbygningen i krydset af Godthåbsvej og Sallingvej er tegnet i 1936 af Frits Schlegel. Bygherren var Københavns Handelsbank, hvis Grøndalsfilial skulle huses i stueetagen.
Den lave bebyggelse med banken og oprindeligt også bl.a. apotek og posthus, danner en vinkel mod krydset, mens den fireetagers boligblok i anlæggets midte er drejet diagonalt med en vinduesløs gavl mod vinklens midte. På begge sider af bygningen er facaden præget af fremskud med karnapper og altaner.
På toppen af bygningen er der fællesvaskeri og tørrerum. Bygningen fremstår med hvide, pudsede facader og æggeskalsgule altannicher. Bygningen er, sammen med flere andre af Schlegels bygninger, et hovedværk i den danske funktionalisme.
Emneord:
Funktionalisme | Etagehuse | Jernbeton | Links: Frits Schlegel - Weilbach |