Mod øst modificeres det afvisende ydre af kirkerummets affasede formsprog.
Indtryk af det vinklede uderum mellem kirke og sekundære bygninger.
Set op mod alteret maner den sorte bagvæg og skrå lofter til en åndelig koncentration, der lettes af rummets hvide langsider.
De skrå loftsflader er akustisk begrundede, mens korets rodede elementformer virker mindre indlysende.
Integreringen af orgelet i den hvide teglvæg virker meget overbevisende.
Kirkens arkitektur forstås måske bedst i snittet forneden - og kirkens relation til sin randbebyggelse bedst i plandisponeringen.
Beskrivelse:
Kirken markerer sig med to kraftige, murede vanger, hvorimellem kirke- og menighedssal er placeret, adskilt fra hinanden af en foldevæg. Rummet er overdækket af forskudte tagflader med ovenlys spændt ud mellem vangerne. Murvangerne indeholder sekundære rum som kontorer og mindre møderum. De øvrige større rum, våbenhus, konfirmandlokale og præstekontor m.v. er som ældre sidekapeller fra Middelalderen bygget uden på vangerne. På den måde spiller elementerne også fint sammen med institutionerne i gadebilledet udenfor.
Bygningerne er opført i mursten, der er hvidkalket både ud- og indvendigt. Loftet er af ru brædder, der er malet mørkeblå, mens taget er dækket med sort tagpap. Dermed får bygningen et puritansk udtryk uden de traditionelle dekorative effekter, der ellers præger mange kirker. Men rummet savner ikke stemning - den er bl.a. opnået ved enklere midler som en bevidst styring af lysindfaldet i kirkerummet.
Kilde: Friis & Moltke
