
























Beskrivelse:
Egebjerg Mølle er oprindelig bygget i 1856, og var i funktion som mølle frem til 1960. Siden 2008 har møllen fungeret som naturrum med udstillinger og fortællinger om det sydfynske natur- og kulturlandskab. Naturrummet ejes og drives af Egebjerg Møllelaug, en forening af frivillige personer. Naturrummets vartegn – glasprismen – er tilkommet i 2014 og byder på panoramaudsigt over landskabet. Den nye glastop er et ottekantprisme, roteret 25 grader, hvilken giver dynamik og referer til de tidligere møllevinger, når dugen på møllevingerne var svikket for at mindske sejlarealet efter vejrforholdende. Glasprismet er dannet af 32 forskellige stykker hærdet, lamineret float glas, limet i en selvbærende profilkonstruktion af rustfrit glasblæst stål. Nederst i prismen kan otte store vinduer åbnes mekanisk, og i toppen kan et mindre parti åbnes for udluftning.
Emneord:
Udstillinger | Glas | Glaskupler | Møller | Transformationer | Naturrum |Se på Google Maps