Carlsro
| Arne Jacobsen • Mogens Jacobsen • Alex Poulsen • Knud Thorball • Magnus Læssøe Stephensen | 1952 - 1958













Beskrivelse:
DAB og datterselskabet Rødovre Almennyttige Boligselskab, der blev skabt til lejligheden med daværende borgmester Gustav Jensen i formandsstolen, købte gården Carlsro med tilliggende jorder i 1946 for at skabe boliger i en central del af Rødovre. Carlsro blev projekteret som fem højhuse, men bl.a. materialemangel efter 2. Verdenskrig og Koreakrigen var årsag til, at man måtte ændre projektet, og i stedet blev der i 1952‑53 opført rækkehuse. Kollektivfaciliteterne blev indrettet i den ombyggede gård Carlsro. Som noget helt nyt var køkkenerne i rækkehusene åbne. I årene 1957‑58 opførte man ud til Tårnvej et højhus i otte etager. Arkitekterne var DAB’s eget arkitektkontor samt Mogens Jacobsen, Arne Jacobsen, Alex Poulsen, Magnus Stephensen og Knud Thorball. De var inspireret af den franske arkitekt Le Corbusiers moderne og funktionalistiske etagebyggeri. Lejlighederne havde ingen køkkener, da det var meningen, at maden skulle spises i restauranten.
Landskabsarkitekterne Alsel Andersen og Jørn Palle Schmidt udformede omgivelserne med et stort friareal til boldspil og leg, hvorfra mindre grønne kiler forgrener sig. Næsten fra begyndelsen etablerede lejerne sociale og politiske klubber og traditioner, og Carlsro har haft et beboerhus siden 1987, hvor der er tilknyttet adskillige beboerklubber, mens kollektive funktioner som restauranten er blevet nedlagt.
Kilde: Lex