





























Beskrivelse:
Carlsbergs nye hovedkontor ligger på toppen af Valby Bakke.
Bygningen er et bæredygtigt byggeri med holdbare løsninger, opført i naturlige materialer med lang levetid. Facadens lameller er fx belagt med genbrugskobber og bygningen er bygget efter Københavns kommunes bygningsklasse 2020.
Facaden består af store glaspartier, der rytmisk brydes af lodrette kobberbelagte lameller. Kobberet sender tankerne tilbage til de gamle kobberkedler til ølbrygning og refererer samtidig til de mange fine kobberdetaljer på Carlsberg Byens historiske bygninger.
Bygningen er tilpasset de historiske omgivelser og skalaen på stedet ved, at nedtrappe højden mod de mindre omkringliggende huse og Carl Jacobsens Villa og ved at udforme facaden med knæk. Resultatet er en bygning, der nænsomt indpasser sig og står i smuk harmoni med sine omgivelser.
Kilde: C. F. Møller Architects