








Beskrivelse:
Bryghuset fra 1901 er tegnet af Vilhelm Klein. Det afløste et mindre bryghus, der stadig kan ses på den modsatte side af vejen. Bygningen er opført i florentinsk stil i røde tegl med dobbelte og tredobbelte rundbuede vinduer og kvaderinddelt granitsokkel. Facaden er udsmykket med sandstensbånd og ornamenter, samt en balkon med forbillede i Palazzo Bevilacqua i Verona. Taget er beklædt med tagpap. Centralt i bryghuset ligger en stor hal med frihøjde på 16 meter og to over hinanden løbende gallerier. På taget ses bronzegruppe af C.J. Bonnesen, ”Thors kamp mod jætterne”. I 1920 blev bryghuset ombygget og udvidet af Carl Harild, og i 1949-65 blev bygningskomplekset igen ombygget og og den indtil liggende silobygning blev inkorporeret i komplekset.
Emneord:
Granit | Tegl | Skulpturer | Industribygninger | Sandsten | Bryggerier |Se på Google Maps