




















Beskrivelse:
Det 1.250 m² store børnehus, Grønnegården, ligger ved siden af den gamle Grønnegård, som er en af Gladsaxes få tilbageværende gårde fra før 1900-tallet. At bygge bæredygtig er ikke blot at reducere CO₂ forbruget. Det er også at bygge i samspil med det eksisterende miljø, så det nye fremhæver kvaliteten i det gamle, der på den måde revitaliseres. Daginstitutionen er placeret som en tvillingegård i forlængelse af det eksisterende gårdmiljø. Det nye børnehus er opført af genbrugstegl med bærende struktur i CLT massivtræelementer. De tre nye huse har træfiberisolering og udvendig træbeklædning.
Farvesætningen er lavet af billedkunstner Malene Bach. Farverne underbygger arkitekturen, og er tænkt til at stimulere børnene i deres udvikling. Den parklignende legeplads er tegnet af Thing Brandt Landskab.