For at lette stemningen for pårørende i det tilknappede anlæg åbner sydfacadens murværk sig op i forbindelse med indbyggede lysgårde.
Hvor krematorieanlægget krydser kirkegårdens oprindelige tværakse mod vest, får denne lov at passere uhindret gennem bygningen.
Den høje, lyse publikumsgang i anlæggets søndre del domineres af en næsten klassisk enkelhed.
Gennem belysningens enkelhed og den gedigne kobberdør med messingdetaljer får urnemodtagelsen, hvor pårørende identificerer deres slægtnings urne, en højtidelig stemning.
Under det konvekse loft troner de fire ovne nærmest monumentalt. Fra gulvet foran ovnporte kan en mekanisk kistebæring og -indkøring aktiveres.
Efter endt kremering udtages asken for at blive anbragt i svalerum (yderst til højre).
Beskrivelse:
Krematoriet er anlagt centralt i en ældre kirkegård. Ankomstfaciliteter ligger til højre for anlæggets høje del med ovnene. Til venstre findes en lysgård og personalefaciliteter.
I anlæggets nordøstlige ende er indrettet en lysgård, hvor rustvogne i diskretion kan aflevere deres last, der modtages gennem dørpartiet bagerst i billedet.
Ud for nordfacadens højeste del, som indeholder krematorieovnene, står den tilhørende skorsten solitært.
