











Beskrivelse:
Bindeleddet er en afdeling af Gladsaxe Almennyttige Boligselskab der består af etage- og rækkehuse på hver sin side af Bagsværdvej.Rækkehusene på nordsiden af Bagsværdvej tæt på Bagsværd Sø.
De 31 rækkehuse er fordelt på syv rækker med fire huse i hver samt en enkelt række med tre huse. Til hver hus er der en vestvendt have. Husene har fire værelser fordelt på ca 92 m2.
Husene er opført i gule mursten med røde tegltage og husene er placeret lettere forskudt i forhold til hinanden.