







Beskrivelse:
Pladsen foran Thorvaldsens Museum udgør det sydlige hjørne af Slotsholmen i det centrale København. Gottlieb Bindesbølls oprindelige tanke med pladsen var at anlægge en stor åben plads med et spejlbassin som hovedelement med inspiration fra Altes Museum i Berlin. Dette blev dog aldrig realiseret, og pladsen blev i stedet anlagt med græsplæne og bøgetræer.
Pladsen fik dog med sin forandring i 2001-2002 et nyt udseende, der minder mere om Bindesbølls oprindelige tanker for stedet. Den brostensbelagte flader spænder helt ud til Vindebrogade, Ridehuset og Thorvaldsens Museum, mens et enkelt akacietræ står i nærheden af museet som eneste grønne element. Den sparsomme møblering består af en 12m bred, rund vandkunst udført af billedhugger Jørn Larsen.
Emneord:
Belægninger | Byrum | Fliser | Vandkunst |Se på Google Maps