

























Beskrivelse:
De 40 ungdomsboliger er placeret i to koblede bygningsvolumener på fire og fem etager, forbundet af et trappetårn, hvorfra de små etværelses lejligheder nås via svalegange. Lejlighederne er mellem 38 og 46 m2 store disponeret i en lille kompakt unit med garderobe og køkken i en samlet pakke langs den ene væg og badeværelse overfor. I endevæggen åbner en dobbeltsidet glasdør ud til en terrasse eller altan i hele lejlighedens bredde.
Volumenet er pakket ind i en facadebeklædning af accoya-trælameller. Rammerne med trælameller danner også rækværk og solafskærmning. Mellem de to bygningskroppe, ligger et trappetårn med elevator, som forbinder til lejlighederne via to svalegange.
Bebyggelsen ligger lige op af Vestre Kirkegård, med fin udsigt til de store gamle træer der.