















Beskrivelse:
Axelborg er oprindeligt opført til Den Danske Andelsbank og Arbejdernes Andels-Boligforening. Et samarbejde mellem andelsforeninger – mellem land og by. Sammenhængen mellem land og by er fortsat Axelborgs fornemmeste opgave som fødevarernes hus og ikke mindst som domicil for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, der i dag ejer ejendommen.
Stilen er en form for nyklassicisme, hvor der er hentet inspiration fra både græsk og romersk arkitektur. Facaden er pudset porfyrit, som er en blanding mellem granit og sandsten, og gesimser og søjlerelieffer er lavet af bornholmsk sandsten.
Kilde: DAC