Beskrivelse:
Bygningen er opført i røde sten med jernbetondæk, zinktag og teaktræsvinduer med forsatsvinduer. Ud mod Frederiksberg Have ender siddefløjene på det trefløjede anlæg i loggiaer med søjlebårne terasser. Der er 73 værelser på kollegiet fordelt på tre etager med fuld kælder og flere fællesrum.
Mod John Winthers Plads fremtræder facaden symmetrisk opbygget, med fremspringende, søjlebårne altaner i enderne, og et ligeledes fremspringende, verandalignende midterparti, hvor indgangsdøren findes. Over denne er placeret et stiliseret frihedskæmper-armbind i metal, bemalet i røde, blå og hvide farver, med påskriften: "4. Maj Kollegium. Rejst af det danske folk 1950-51".
De ædle træsorter (mahogni og teak), som danske i Siam forærede til kollegiets opførelse, og arkitektens farveglæde, som er sjældent set i modernismens bygninger fra perioden. En farvetematik med udgangspunkt i modstandsbevægelsens rød/blå farver præger hele kollegiet.
Kilde: By og Land Danmark
