Beskrivelse:
Opført 1937-38 af stadsarkitekt Poul Holsøe, medarbejder: arkitekt F.C. Lund.
Skolen har sin plads i dansk skolebyggeri som et eksempel på en aulaskole. Aulaskolen fik sin debut i G.B. Hagen & Edvard Thomsen’s Øregård Gymnasium, der opførtes i ren klassicistisk form 1923-24 i Hellerup. Skolen fik et nærmest tempelagtigt præg. Gennem de næste mere end ti år gik aulaskolen sin sejrsgang i dansk skolebyggeri, som regel altid med en central hal i et stramt opbygget system, hvor aulaen definerede skemaet med klasser, der grænsede op til det store rum i adskillige etager med omløbende gallerier. Med funktionalismens indtog i dansk arkitektur omkring 1930 forsvandt det monumentale præg. Endnu så sent som 1937 opførte Kaj Gottlob på Amager Skolen ved Sundet som en traditionel aulaskole, men i et fuldstændigt moderne, funktionalistisk formsprog. Grundtvigsskolen er i henseende til opbygning gået et skridt videre, for aulaen er her på vej til at frigøre sig af det stramt ombyggede skema sådan at forstå, at den store hal kun er omgivet af særklasser, mens de mange normalklasser er henlagt til den syd for liggende hovedfløj, der er i tre etager og flankeres af gymnastikfløje til piger og drenge. Adgang til skolen sker i øst og vest.
Skolen er opmuret i mørkerøde, håndstrøgne tegl og med jernbetonetageadskillelser. Dermed markerer skolen sig som et modernistisk bygningsværk med afgjorte regionale tendenser. Man har kaldt stilen for den funktionelle tradition, dvs. en modernistisk arkitektur med anvendelse af traditionelle danske mursten. Som sådan er den ikke så moderne som Gottlobs skole, men har fundet en form, der forener dansk tradition med de nye fremskridt. Stueetagens korridorgulve og trapper er belagt med lyse klinker, aulaen med gummi og de andre gulve med linoleum og bøgeparket. Aulaen har et højt gennemgående vindue mod syd og mod nord er hele facaden et stort sprossedelt vindue, der vender mod det grønne bælte, der har sit endepunkt i Bispebjerg Bakke med den katedralagtige Grundtvigskirke. Dermed markerer skolen den byplan, som for alvor fik sin afslutning med opførelsen af Bispeparken, og som er opført 1940-42 af Foreningen Socialt Boligbyggeri under ledelse af arkitekt Ivar Bentsen. Skole og byplan udnytter Jensen Klints store kirke som et samlingspunkt, ikke ulig den måde middelalderens bydannelser samlede sig om kirken som en moder omgivet af sine børn. Helt afgørende er det friholdte grønne areal, der begynder ved skolen og ender godt 600 m mod nord ved kirken og lader blikket glide uhindret mod det kirkelige toppunkt.
Tekst: Claus M. Smidt (mag. art., fhv. seniorforsker ved Danmarks Kunstbibliotek)
