Beskrivelse:
Opført 1931-34 af stadsarkitekt Poul Holsøe, medarbejdere: arkitekterne Tage Rue og Curt Bie, sidstnævnte har projekteret Fjerkræbygningen og forretningsbygningerne, resten er projekteret af Rue, der også havde det overordnede ansvar gennem hele byggeperioden. Konduktør: arkitekt R.C.C. Hedegaard. Ingeniører: overingeniør Carl Bruun og afdelingsingeniør Johannes Børge, Københavns Kommunes rådgivende Ingeniørkontor.
Den hvide Kødby er i dag fredet efter bygningsfredningsloven. Den er et hovedværk i dansk industribyggeri. Det er rimeligt at tillægge Rue og Bie æren for den epokegørende arkitektur. Dermed hører de hjemme i inderkredsen af dansk funktionalisme på linie med Arne Jacobsen, Mogens Lassen o.m.a. og fortjener at nævnes sammen med de mest fremsynede industribyggere i Europa på denne tid. Byggeteknisk er der tale om et konsekvent gennemført værk i jernbeton med vinduer og døre i stål og de indre overflader beklædt med Hasleklinker. Tagene er belagt med tagpap. Skønt forskningen de senere år især har fokuseret på den polykrome funktionalisme, er der for Den hvide Kødbys vedkommende tale om en konsekvent monokrom udgave, som med Jørgen Sestofts ord er karakteriseret således, at ”i disse nøgternt funktionsbestemte bygninger er den puritanske glathed og hvidhed et arkitektonisk signal for hygiejne”. Enkelheden bliver udnyttet til at symbolisere renheden. Idag anvendes bydelen ikke længere til sit oprindelige formål, hvad der naturligvis ideelt set havde været at foretrække. Til gengæld er det lykkedes at gøre Kødbyen fashionabel og hot for ungdommen. Ved opførelsen var der tale om en ny epoke indenfor slagtning og forhandling af kød, hvor alt var gennemtænkt efter de nyeste og mest hygiejniske idealer.
Mod Halmtorvet er bygningerne lave og forholdsvis anonyme, og anlægget åbner sig med gaderne Slagteboderne og Høkerboderne, der giver adgang til Flæsketorvet. Den hvide Kødby er disponeret med to centrale haller, fjerkræhallen nærmest Halmtorvet og den bagved liggende store kød- og flæskehal, kendt for sin gavl mod Flæsketorvet, der er prydet med billedhuggeren Einar Utzon-Franks relief af en tyr. Langs med både torv og omliggende smågader ligger de lavere forretninger, alle kendetegnet ved de mange butiksruder i stueetagen og store gennemgående seksrammede vinduer i overetagen. De store haller havde shedtage med vinduer mod nordvest. Mod Ingerslevsgade og baneterrænet ligger bygninger for teknik, herunder det store maskinhus, og oprindeligt tillige ankomst for tog samt et talgsmelteri.
Tekst: Claus M. Smidt (mag. art., fhv. seniorforsker ved Danmarks Kunstbibliotek)
