























Beskrivelse:
Med inspiration i en lang æbleskræl har CORE Arkitekter formet et nyt identitetsskabende vartegn og atrium for DONG Energy i Teknikerbyen. Bygningerne i Teknikerbyen er moduleret stramt omkring en række indre gårdrum og det er et af disse gårdrum, der er blevet omformet til samlingspunkt og gangareal for virksomhedens ansatte. Det inspirerede arkitektoniske greb, der ligger til grund for omformuleringen af det stramme rum, har tilføjet det en organisk og levende dynamik der spiller fint op mod den ellers anonyme karakter i den oprindelige byggeri. Matirialemæssigt går enkelheden igen i de hvidmalede overflader og den synlige stålkonstruktion der bærer rampen og vinduespartierne mod himlen. Stålkonstruktionen i rampen er svejset op i seks meter lande sektioner på værksted og derefter samlet på stedet. Undersiden af rampen er pudset op i akupuds. For at give plads til rampen er niveauet i atriet sænket 70 cm i forhold til det omgivende terræn og der er opsat en let glas/alufacade hele vejen rundt om atriet. Gulvet er belagt med en gråsort overflade der kontrasterer og fremhæver rampens slyngede form. Belysningen af rampen supleres af indlagst LED-bånd, indlagt i undersiden af gelænderet.
Det ombyggede areal er på 3500 m²
Emneord:
Ovenlys | Ramper | Atrier | Trappeanlæg | Konvertering | Metalkonstruktioner | Ombygning |Se på Google Maps