Beskrivelse: Henning Larsens tegnestue vandt i december 2005 konkurrencen om boligbyggeriet på Svineryggen i Vejle. Om projektet udtalte dommerkomiteen følgende: Et meget markant byggeri med store udfordringer i forhold til den centrale beliggenhed ved havnen og fjorden. Den unikke beliggenhed kræver, at man gør noget dristigt for at skabe et formsprog, som giver karakter, og som udfordrer omgivelserne. Bølgen er både et markant boligbyggeri og et markant vartegn.